I en tidligere artikel så vi på ”genfødelses bad” i Titus 3,5, der ofte bliver misforstået, som om det handlede om dåb.

Det samme græske ord for ”bad” eller snarere ”renselse” forekommer kun ét andet sted i Ny Testamente, nemlig i Ef 5,26. Derfor er det interessant at se på, hvordan ordet for bad/renselse bruges her.

Lad mig først give en temmelig ordret oversættelse fra grundsproget fra vers 25:

”I mænd, elsk jeres koner ligesom også Kristus elskede menigheden og ofrede sig selv for hende, så han ved at rense hende i vandbadet ved ordet kunne helliggøre hende, så han kunne føre menigheden til sig selv som en herliggjort menighed uden smuds eller rynker eller andre sådanne ting, så hun kunne være hellig og uangribelig.”

På græsk er ordet for menighed (ekklēsia) hunkøn, og derfor har jeg oversat med ”hende”. Tanken er, at menigheden her sammenlignes med en brud. Når en brud skulle giftes var det skik, at hun gennemgik et grundigt rensende bad, for at hun kunne føres frem for sin kommende mand uden nogen form for snavs eller urenheder.

Nogle mener, at ”vandbadet” her henviser til dåben, men det er højst usandsynligt. Det er ikke menigheden som helhed, der bliver døbt, men de enkelte troende. Derimod er der tale om billedtale, det man kalder en metafor. En metafor består af 3 dele. For det første er der en illustration (et billede). For det andet er der det emne, der omtales. For der tredje er der et sammenligningsgrundlag. Nogle ord i teksten hører til billedet, andre til emnet og andre til sammenligningen. Det er tit sådan, at nogle af ordene kan bruges både om billedet i en bogstavelig betydning og om emnet i en overført eller åndelig betydning. Det gælder ord som renselse, smuds, urenhed, der kan forstås både konkret og åndeligt.

Her har vi et billede om en brud, der bogstaveligt bliver vasket i vand for at blive gjort ren, før hun skal giftes. Vandbadet hører derfor til billedet/illustrationen.

Emnet drejer sig om menigheden, som bliver åndeligt renset gennem ordet fra Kristus. Det er gennem denne renselse ved Kristi ord, dvs. evangeliet om Kristus, at mennesker bliver til en menighed, en hellig brud for Jesus. Vi møder den samme tanke i Johs 17,17, hvor Jesus siger: ”Rens/helliggør dem gennem sandheden, dit ord er sandhed.” Og han fortsætter i v. 19: ”Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.” Det er sandhedens ord, som helliggør menigheden, ikke dåben.

Sammenligningsgrundlaget er, at der foregår en renselse, men på forskellig måde. Den bogstavelige brud renses ved vandbadet, men den åndelige brud, den kommende menighed, renses ved Jesu ord.

Hvis man ikke formår at adskille emnet fra illustrationen, så får man problemer med ”i badet med vand ved ordet” som der står i 1992 oversættelsen. Så ledes man let ud på et vildspor, der handler om det ord, der udtales ved dåben. Bibelen 2020 ”løser” problemet ved helt at slette ordet for ”ord”, så den taler om ”gjorde den ren i vandet fra dåben.” Vi ser, hvordan kirkelige traditioner kan skygge for Guds Ords sandhed.