At døbe i eller til et navn – Mat 28,20

I oversættelsen fra 1907 lyder det sådan i Mat 28,19: ”Går derfor hen og gører alle folkeslagene til mine disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds navn…”

Men hvad betyder det at døbe til Guds navn? Det er ikke et udtryk, som bruges på dansk. En kendt græsk ordbog (Louw & Nida) forklarer dåben sådan her: a symbol of initiation into the Christian community on the basis of belief in and loyalty to Jesus Christ as Lord and Savior (et symbol på indlemmelse i det kristne fællesskab på grundlag af tro på og loyalitet over for Jesus Kristus som Herre og Frelser.)

Om det at blive døbt til Guds navn siger den gængse ordbog over Ny Testamente: Through baptism εἰς (τὸ) ὄν. τ. (into one’s name) those who are baptized become the possession of and come under the dedicated protection of the one whose name they bear. (Gennem dåben til en persons navn får denne person ejerskab over og ansvar for at beskytte den døbte.).

Vi kan få en fornemmelse af, hvordan udtrykket blev brugt i bibelen ved at se på andre steder, hvor der tales om at blive døbt til en persons navn. Her er det især interessant at kigge på 1 Kor 1,11-15, som jeg vil citere fra 1992 oversættelsen:

For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn? Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn.

Tanken er, at hvis man bliver døbt til en persons navn, så bliver man på en særlig måde tilknyttet den person.  Han bliver ens leder og beskytter.

Altså må det at blive døbt til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn betyde, at den, som lader sig døbe, ønsker at komme ind i et lydigheds- og tilhørsforhold til Gud som Faderen, Sønnen og Helligånden.

I 1948 oversættelsen blev det ændret til døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dermed blev meningen ændret, så det nu er præsten, som i den treenige Guds navn udfører en sakramental handling, og det er uklart, hvad handlingen går ud på, og hvad resultatet af den er. I Mattæus er sammenhængen en forudgående tro og en efterfølgende oplæring.

Selv om Christian Bartholdy var en af oversætterne bag ændringen fra 1948, skriver han alligevel i sin Andagsbog (s. 18): ”Vi blev døbt til ham. Det var Jesus, der kom ind i vort liv og sagde: Jeg har ret til dig, for jeg har købt dig med mit blod. Du skal være min ejendom.”

En artikel i Kristeligt Dagblad den 1.8.2005 omtaler 5 præstesager om dåb.

Pastor Ludvig Husum forlangte, at barnets forældre skulle gå regelmæssigt i kirke. Det fik han at vide, at det måtte man ikke forlange i den danske folkekirke. Han bøjede sig for ikke at miste sin stilling.

Pastor Frank Jakobsen ønskede ikke at døbe et barn til en mor, som udtrykkeligt nægtede at oplære barnet i den kristne tro. Han fik at vide, at det må man ikke forlange, for der er ubetinget dåbspligt i den danske folkekirke. Han bøjede sig for ikke at miste sin stilling.

Pastor Villy Nør ville stille samme betingelse, men han fik at vide, at så længe forældrene er medlemmer af folkekirken, må en præst under ingen omstændigheder nægte at døbe et barn. Han bøjede sig for ikke at miste sin stilling.

Pastor Ruben Jørgensen blev afskediget, fordi han forlangte, at dåbsforældrene skulle følge en dåbsundervisning. Der må ikke knyttes betingelser til folkekirkens dåb.

Pastor Bent Feldbæk Nielsen blev afskediget, fordi han ville døbe børnene til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn i stedet for i navnet. At der står sådan i grundteksten og i oversættelsen fra 1907 er uden betydning. Pastor Feldbæk mente også, at barnedåben ikke har gyldighed som grundlag for et kristent menneskes tro og liv, og at det ikke er den treenige Gud, der er handlende subjekt i dåben. Det har man ikke lov at mene i den danske folkekirke. Nok er den rummelig, men der er grænser, når det drejer sig om den betingelsesløse dåb. Det er et sakramente, som alle medlemmer har ret til at kræve for deres børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *