Hvad siger bibelen egentlig om den kristne dåb?

En tekst, der ofte bliver anvendt som en slags bevis for, at mennesker bliver født på ny ved at blive døbt, er Johs 3,3-15. En jødisk lærd rabbi kommer til Jesus og vil gerne høre mere om, hvad Jesus mener om Gud. Men Jesus ønsker ikke at gå ind i en traditionel jødisk diskussion mellem rabbinere. I stedet siger han ligeud: ”Det siger jeg dig: Hvis man ikke fødes på ny, er det umuligt at se Guds rige.” (Den alternative oversættelse ”født ovenfra” kan man udelukke, når man ved, at Jesus ikke talte på græsk.) Rabbineren står uforstående overfor det at blive født på ny, så han siger: ”Man kan da ikke blive født på ny, når man allerede er født én gang.” Han tænker helt klar på en fysisk fødsel nummer to, hvilket er absurd. I virkeligheden spørger han: Hvad mener du?

Inden for kommunikationsteori taler man meget om relevansprincippet. Taleren har ansvar for, at det, der bliver sagt, er både relevant og forståeligt for modtageren. Taleren vil bevidst eller ubevidst vurdere, hvad modtageren ved i forvejen og vil derfor indrette sine ord ud fra modtagerens baggrundsviden. Hvis ens ord ikke bliver forstået, har man pligt til at uddybe og forklare. Jesus siger nogle gange en sandhed på en meget kort måde, som er lettere at huske. Da rabbineren misforstod ”født på ny”, som om der var tale om en ny fysisk fødsel, må Jesus klargøre, at der er tale om en anden slags fødsel, en åndelig fødsel. Det er nødvendigt at kontrastere de to slags fødsler. Derfor siger han: ”Det siger jeg dig: Hvis man ikke fødes (både) af vand og ånd, er det umuligt at komme ind i Guds rige. Det, der fødes af (fysiske) mennesker, bliver et (fysisk) menneske, men det, der fødes af Ånden, bliver noget åndeligt. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig, at I skal fødes på ny.” Jesus forklarer her kontrasten mellem at fødes (ud) af vand og at fødes af Ånden. I stedet for kun at tale om at fødes på ny, taler han nu om forskellen mellem den fysiske, menneskelige fødsel, og den åndelige fødsel, som må følge efter den fysiske. I vers 6 uddyber Jesus det korte udtryk ”vand (ud) af ånd”. Vandet svarer til den fysiske fødsel, mens ånden svarer til den åndelige fødsel. Den fysiske fødsel er ikke interessant ud over, at man naturligvis kun kan blive født på ny, hvis man nu engang er født en første gang. Derfor ligger fokus på den åndelige fødsel, som Jesus bruger en del flere ord på at forklare i versene 8-15.

Når udtrykket ”født af vand” er blevet misforstået som en henvisning til dåben, skyldes det, at man ikke på dansk bruger dette udtryk om den fysiske fødsel. Det er en sproglig konstruktion, som kaldes metonymi, hvor et ord eller udtryk står for et beslægtet begreb. Metonymi er for øvrigt den største kilde til misforståelser i bibeloversættelser. Her bliver det faktum, at et barn fødes ud af fostervandet, brugt som en udtryk for den menneskelige, fysiske fødsel. Det er et metonym, som kun bruges ét andet sted i bibelen, nemlig i 1. Johs 5:6-8, hvor ”vandet” står for den fysiske fødsel og ”blodet” står for den fysiske død. Dette er et eksempel på, at en tradition skygger for tekstens egentlige mening.