De mere ordrette oversættelser søger så vidt muligt at bruge samme danske ord, hver gang det samme ord forekommer i grundteksten. Det kan være en hjælp for bibelstuderende, der gerne vil undersøge, hvordan et bestemt ord bruges i forskellige sammenhænge. Problemet er bare, at et ord på ethvert sprog har en vifte af forskellige betydninger i forskellige sammenhænge, og det tilsvarende danske ord dækker sjældent over de samme betydninger. En kommunikerende oversættelse vil derfor ofte bruge flere forskellige ord, alt afhængig af sammenhængen. Bibelstudenten bør studere ordene på grundsproget frem for i en oversættelse.

Den autoriserede oversættelse bruger stort set altid det danske ord retfærdig for det græske dikaios. En af de meget få undtagelser er Mattæus 1,19, hvor man valgte at sige ”retsindig”. Til gengæld bruger Den Nye Aftale og BpH sjældent ordet retfærdig. Det bliver kun brugt der, hvor Gud beskrives som en retfærdig dommer (2 Tim 4,8, Åb 16,5). Andre ord, som bliver brugt i forskellige sammenhænge er: retskaffen, følge Guds lov, gøre hvad Gud vil, adlyde Gud, leve efter loven, være accepteret af Gud, uskyldig, lovlydig, gøre det rigtige, osv. Når man ikke er begrænset af den ordrette metode, har man mulighed for at vælge ord, der gengiver grundsprogets nuancer på en mere nøjagtig måde i de forskellige sammenhænge.

Disse forskellige ord bruges ud fra en vurdering af, hvad der er mest naturligt og forståeligt på dansk. Der er sjældent uenighed blandt oversætterne om, hvad originalteksten i Det Nye Testamente rent faktisk betyder. Spørgsmålet er, hvordan man bedst kommunikerer denne mening.

Dog er der enkelte steder, hvor man har forskellige fortolkninger af grundteksten. F.eks. står der i 1 Johs 2,29 i den autoriserede: ”Når I ved, at han er retfærdig, forstår I, at enhver, som gør retfærdigheden, er født af Gud.” Spørgsmålet er, om ”han” peger hen på Jesus eller på Gud. Hvis det er Gud, er tanken nok den retfærdige dommer, men er det Jesus, er tanken, at Jesus gjorde Guds vilje i alle ting, og de mennesker, der gør det samme, hører altså ham til. Stort set alle oversættelser er enige om, at ”han” henviser til Jesus, men en enkelt engelsk oversættelse (Revised English Bible) mener, at det henviser til Gud som den retfærdige dommer. Den Nye Aftale har åbenbart fulgt REB, da den siger: ”I ved, at Gud er en retfærdig dommer, og alle, der gør det, han vil have, er hans børn.”  Men ud fra sammenhængen i dette brev er det langt mere sandsynligt, at det er Jesus, som er ”retfærdig” (ligesom i samme kapitel vers 1), altså gør Guds vilje, eller som DNA siger det i vers 1: ”Han har aldrig sat sig op mod Gud.” BpH oversætter efter flertallets fortolkning: ” Da I ved, at han gør Guds vilje, så ved I også, at alle, der gør Guds vilje, tilhører ham.” (Det græske bindeord kan betyde hvis, når og da, men i denne sammenhæng er det bedst at sige ”da” på dansk.)

Nøgleord: dikaios, retfærdig, retfærdighed, født af Gud