Det er et ideal at stræbe efter, men da enhver oversættelse forudsætter fortolkning, vil oversætternes fortolkning af teksten automatisk farve oversættelsen.

Den autoriserede oversættelse er naturligt nok farvet af luthersk tradition. Det kommer især til udtryk i tekster om dåb og frelse.

Markus 10,13 De bragte børn til ham for at han skulle røre ved dem (ordret græsk)

Contemporary English Version: Some people brought their children to Jesus so that he could bless them by placing his hands on them.

1992: Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem.

Når man her siger bar i stedet for bragte og små børn i stedet for børn, lægger man en fortolkning ind i teksten. Der står intet om på dette sted, at det drejer sig om små børn, der ikke selv kunne gå. Forældrene bad Jesus om at lægge hænder på børnene for at velsigne dem. Der er ikke tale om dåb eller frelse. Ganske vist taler Luk 18,15 om småbørn, men det står der ikke i Markus eller Mattæus.

I Titus 3,5 følger de gamle oversættelser den græske tekst ret tæt:

1907: frelste han os ikke for de retfærdigheds gerningers skyld, som vi havde gjort, men efter sin barmhjertighed, ved genfødelsens bad og fornyelsen i den Helligånd.

Paulus forklarer her, at frelsen, som også kaldes genfødelse, ikke sker på grund af vores gode gerninger, men alene på grund af Guds barmhjertighed. Den sidste del af sætningen har to genitiver på græsk: gennem genfødelsens bad/renselse og Helligåndens fornyelse.

Hvad menes der med genfødelsens renselse og Åndens fornyelse? Vi ved fra andre steder i Bibelen, at den nye fødsel virkes ved Helligånden. Det lader til, at Paulus beskriver denne genfødsel som en åndelig fornyelse og sammenligner den med et rensende bad. Men lad os se, hvordan oversættelsen fra 1948 har gjort teksten mere luthersk:

Frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden.

Hvorfor er genfødelsens bad blevet ændret til badet til genfødelse? Mon ikke det hænger sammen med et ønske om at lade teksten tale om dåben som et middel til genfødelse? Der er stor forskel på at tale om genfødelsen som et rensende bad og at lade badet virke genfødelse.

Oversættelsen fra 1992 går endnu længere med en luthersk tolkning:

frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

Nu lades læseren ikke i tvivl om, at genfødslen sker i badet (=dåben). Det samme gælder Den Nye Aftale:

Han frelste os, ikke fordi vi havde gjort noget godt, men fordi han fik ondt af os. Vi blev født igen, da vi blev døbt og fik nyt liv ved Helligånden.

BpH: Det var ikke på grund af alt det gode, vi havde gjort, at han frelste os. Nej, det var alene på grund af hans nåde imod os, at vi blev født på ny. Det var som at få et rensende bad, og Helligånden førte os ind i et nyt liv.

Til sammenligning kan vi se på nogle engelske oversættelser, som ikke taler om dåb, men den nye fødsel som et bad, hvor synder ”vaskes” væk:

NIV: he saved us, not because of righteous things we had done, but because of his mercy. He saved us through the washing of rebirth and renewal by the Holy Spirit.

NLT: he saved us, not because of the righteous things we had done, but because of his mercy. He washed away our sins, giving us a new birth and new life through the Holy Spirit.

Nøgleord: genfødelse, dåb, velsignelse, Markus 10,13, Titus 3,5, teologi, fortolkning