Der findes steder (især i Det Gamle Testamente) hvor teksten, som vi kender den, ikke giver mening. Det kan skyldes, at den originale formulering er gået tabt, eller at der bliver brugt ukendte og vanskelige ord. Måske bruges der et fremmed billedsprog, især i de poetiske og profetiske afsnit. I Det Nye Testamente er det ikke så tit, at den originale formulering ikke giver mening, da vi kender meget mere til det gamle græske sprog end til det gamle hebraiske. Møder man en oversættelse, der ikke giver mening, skyldes det næsten altid, at oversættelsen har ramt ved siden af, hvad årsagen så kan være. Ofte vil teologerne være uenige om, hvordan teksten skal forstås.

Lad mig tage 1 Tim 2:15 som eksempel og citere fra nogle danske oversættelser:

Skat-Rørdam: men hun skal frelses gennem sin barnefødsel, dersom de blive i tro og kjærlighed og hellighed med tugtighed. (Note: I kvindens stilling som hustru og moder ligger hendes særlige kald; gennem en tro opfyldelse af sit moderkald skal hun nå til frelsen.)

1907: Men hun skal frelses gennem sin barnefødsel, dersom de blive i tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed.

1948: Men hun skal frelses under opfyldelsen af sit moderkald – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed.

1992: Men frelses skal hun, ved barnefødslen – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med besindighed.

DNA: Men fordi kvinden føder børn, kan hun alligevel blive frelst, hvis hun lever et ordentligt liv og holder fast ved troen, kærligheden og Gud.

Det giver jo ingen mening at sige, at en kvinde skal frelses gennem det at føde børn, så hvad er det, Paulus mener her?  Skat-Rørdams note hjælper til en bedre forståelse, og det er da også den forståelse, som oversættelsen fra 1948 giver udtryk for. Der var åbenbart nogle græske, gifte kvinder i menigheden i Efesos, som forsømte deres børn og hellere ville tiltvinge sig en lærergerning i menigheden. Datidens kvinder var ikke nær så velbevandrede i Skriften, som mændene var det, og de havde sjældent en boglig uddannelse. Hvis de begyndte at prædike forkert lære, kunne det ende med, at de selv mistede troen og frelsen. Paulus ønskede ikke, at de skulle miste deres frelse, og derfor pålagde han dem at koncentrere sig om deres moderkald frem for at tiltvinge sig en position som lærer i menigheden, en position, de ikke var kaldet til. Når der her tales om frelse, drejer det sig om det fremtidige frelse, når Jesus kommer igen.

BpH siger: Men kvinden vil nå frem til det evige liv ved at værne om kaldet som opdrager for sine børn og leve et fornuftigt liv i tro og kærlighed og hellighed.

Nøgleord: 1 Tim 2:15, frelse, moderkald