Hvad mener vi egentlig med udtrykket en korrekt oversættelse? Det må vi nødvendigvis prøve at definere, før vi kan bedømme om den ene er mere korrekt end den anden.

Umiddelbart tænker de fleste af os nok, at en korrekt oversættelse er en, der følger originalteksten så tæt som muligt. Men når vi tænker nærmere over det, kan vi godt indse, at det væsentlige må være, om oversættelsen så vidt muligt kommunikerer den samme mening til modtageren, som forfatteren havde i tanke.

Mange af os læser oversættelser hver dag via undertekster på film og TV. En kvinde i en film siger forbløffet: Are you serious? En ordret oversættelse kunne være: Er du seriøs? Men det var slet ikke det, hun mente. Eller måske lidt friere oversat: Er du alvorlig? Men heller ikke den formulering kommunikerer den korrekte mening. Det blev da også i filmen korrekt oversat med: Det kan du da ikke mene!

Kan man bruge almindelige principper for oversættelse, når man oversætter Bibelen? Det spørgsmål har man diskuteret i årtusinder uden at komme frem til et alment accepteret svar. Bibelen er en samling af meget gamle skrifter, skrevet på fremmede sprog i en anden kulturel sammenhæng. De oprindelige læsere havde et helt andet verdensbillede end nutidens læsere i Danmark. Der er således en stor kløft både kulturelt, tidsmæssigt og sprogligt. Hvor langt skal eller kan man gå for at bygge bro over denne kløft?

En måde at beskrive de to forskellige traditioner for bibeloversættelse er at sige, at ved den mere ordrette metode forsøger man at bringe læseren til teksten, mens den kommunikerende metode forsøger at bringe teksten til læseren. Skat Rørdams oversættelse af Det Ny Testamente (1886, 1894, 1903) illustrerer den første metode. Undertitlen på bogen er: Med anmærkninger til oplysning for kristne lægfolk. Målgruppen er altså ikke teologer, men lægfolk, og det betyder, at han er nødt til at give en masse ekstra oplysninger for at gøre den i sig selv vanskeligt forståelige ordrette oversættelse forståelig. Den egner sig derfor bedst som studiebibel. Noterne i bogen fylder mere end selve oversættelsen. Luthers oversættelse, Bibelen 2020 og Bibelen på Hverdagsdansk er eksempler på den kommunikerende metode.