Er det saligt at være fattig i ånden?

Du har sikkert hørt udtrykket fra Mattæus 5,3: Salige er de fattige i ånden. Men hvad betyder det? Skal man være en tåbe for at tro på Gud? Ordene ”Enhver bliver salig i sin tro” tilskrives kong Frederik den Store omkring 1740. Det passer godt til det postmoderne, humanistiske, multikulturelle menneske.

Det bibelske udtryk har voldt oversætterne vanskeligheder, og det kan ses af de forskellige forsøg gennem tiden:

Autoriseret 1992: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.

Schindler: Velsignede de, som ikke tiltror sig at have noget at pukke på overfor Gud – for Guds verden er netop for dem. (Schindler tænker her måske på et citat af Holberg: ”Gode Gierninger ere skadelige for Salighed, hvis man pukker dermed.” At pukke betød at prale.)

Seidelin: Salige er de magtesløse, deres er Guds Rige.

Gamle Hverdagsdansk: Lykkelige er de afmægtige, for Himmeriget tilhører dem.

Den Nye Aftale (DNA): I virkeligheden er I heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden, for I hører til hos Gud.

Det første ord er det græske makarios. Det betyder at være i en god og fordelagtig position, og det er underforstået, at Gud har bragt vedkommende i den situation, eller at det ses som værende fordelagtigt fra Guds synspunkt. DNA oversætter det samme ord i Matt. 16,17, Luk. 1,45 og 7,23 med velsignet og i Matt. 24,46, Luk 12,37-38.43 og 14,14 med du kan være glad, men i de fleste tilfælde bruges heldig. På nudansk ligger heldig tæt op ad meningen, men det har en undertone af held og tilfældighed, og det mangler det guddommelige perspektiv. Ordet salig betyder en følelse af velvære og nydelse, som ikke rammer godt nok på moderne dansk. Lykkelig er også tæt på, men det græske ord udtrykker snarere en objektiv bedømmelse fra Guds side end en personlig og subjektiv følelse.

Det græske ord ptōkos kan som regel oversættes med fattig, men Jesus har nok brugt det hebraiske ord ’anavim, som betyder ydmyg, magtesløs, fattig, afhængig af Guds (og menneskers) hjælp. (Se Es 61,1, som Jesus citerer i Matt 11,5). For at undgå, at ordet blev misforstået som økonomisk fattigdom har Mattæus tilføjet i åndelig henseende/i ånden. Seidelins oversættelse er gået bag om den græske tekst for at komme nærmere den originale mening, og det samme har BPH gjort:

BPH: Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud, for de skal få del i Guds rige.

Mattæus taler gerne om himlenes kongerige, men det skyldes, at jøderne ikke turde nævne Guds navn, så man brugte tit himlene som et synonym for Gud. Det er der ingen grund til at gøre på dansk, da ordet Gud ikke er et tabu ord.

Endelig er det et spørgsmål, hvad det betyder, at Guds rige er for sådanne mennesker. Det er utvivlsomt en kontrast til farisæerne, som ikke har eller får del i Guds rige. Der er en logisk konsekvens fra den første sætning til den næste. Det er dem, der erkender deres behov for hjælp fra Gud, der oplever at komme ind i Guds rige, og derfor er de i en god position – de er velsignede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *