Græsk har tit nogle komplicerede sætninger, som er nærmest umulige at forstå i en ordret oversættelse, fordi for meget af den græske grammatik går tabt i oversættelsen, eller fordi teksten forudsætter en stor teologisk baggrundsviden. Det er især de mange græske forholdsordsled og sætningsbindeord, der gør teksten vanskelig.
Som eksempel lad os se på Romerbrevet kapitel 3, versene 25-26:
1948: (Jesus) hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ved tro; det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i sin langmodighed havde båret over med de synder, som forhen var begået – for i den tid, som nu er, at vise sin retfærdighed, nemlig at han er retfærdig, når han retfærdiggør den, som har tro på Jesus.
1992: Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
En detaljeret gennemgang af grundteksten ville blive for teknisk her, men vi finder en mere forståelig oversættelse i DNA og BpH. Ved at sammenligne oversættelser kan man få en fornemmelse af de overvejelser, der ligger til grund for omstruktureringen. For eksempel er blod et almindeligt udtryk i Bibelen for død. Læg mærke til de meget kortere sætninger på nudansk.
DNA: Gud gjorde Kristus til det offer, der skulle forsone Gud med os. Kristus døde for dem, der tror på ham, og det viser, hvor storsindet Gud er. Han valgte at se bort fra alt det, vi havde gjort, og den overbærenhed kan vi tage som tegn på, at han også i dag frikender dem, der tror på Jesus.
Men i og med at man bliver nødt til at lave en så stor opbrydning af en tekst, melder der sig spørgsmålet, om man har mistet eller ændret noget af meningen. Døde Kristus kun for dem, der tror på ham? Eller døde han for alle, men kun de, som tror på ham, bliver frikendt? Er de tidligere synder vores synder eller alle synder i fortiden? Er det overbærenheden, der er et tegn på, at de, som tror, bliver frikendt (retfærdiggjort)?
BpH: Gud sendte Kristus for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.
En så voldsom omskrivning af en tekst kan altid diskuteres, og oversætternes teologi spiller utvivlsomt ind, men alternativet er en ret så uforståelig ordret oversættelse.
Nøgleord: Romerbrevet 3,25-26, retfærdighed, forsoning